Vi er ikke meget for at diktere, hvad du skal gå med ... eller jo, det er vi faktisk. Bær denne smukke, lysegule, blomstrede butterfly med en sennepsgul lommeklud, en hvid skjorte og et marineblåt jakkesæt! Eller du kan være endnu mere vovet med en orange lommeklud. Det virker måske som et dristigt træk, men modebranchen elsker de modige, og inderst inde er vi sikre på, du gemmer på lidt mod. Klæd børnene ud i de samme fantastiske butterfly og vent på, at komplimenterne ruller ind.