Slipsets historie
Der findes forskellige teorier om slipsets oprindelse. Den tidligste forfader til slipset siges at kunne ses på Trajansøjlen i Rom fra 200-tallet efter Kristi fødsel. Her ses en romersk legionær, som har et stofstykke om halsen. På den tid anvendes det formentligt både som beskyttelse mod kulden og som lommetørklæde.
Det moderne slips siges at have sin oprindelse i Frankrig. Det er dog ikke en fransk opfindelse, men noget som kroatiske soldater tog med sig under Trediveårskrigen. Ordet kravat (eller halsklud), slipsets forgænger, stammer fra det franske ord ”croate,” som betyder ”kroat,” og som refererer til det dekorative stof, som de kroatiske Vallerister bandt om halsen. Dengang blev det anvendt af praktiske årsager, så det var let at indentificere dem. Kravatter af silke blev sidenhen forbeholdt officere, mens menige måtte nøjes med kravatter af enklere materiale.
Kravatten blev i løbet af 1600-tallet spredt via Frankrig til resten af Europa, hvor adelsmænd og de højere klasser prydede sig med den. Den kroatiske rytterhalsklud var den højeste mode under den franske barokperiode. Det var et langt hvidt stofstykke af fin bomuld eller linned, som blev bundet rundt om halsen. Sommetider blev stoffet dekoreret med knipling, og man kunne endda købe færdigbundne stykker stof. Jo højere status man havde, jo finere var ens halsklud. Karl d. 2 af Englands halsklud siges at have kostet op mod 10 årslønner i 1660.
I løbet af 1700-tallet overtog rektangulære halsklude i både sort og hvid den tidligere kravats betydning. Under 1800-tallet begyndte der at dukke alle mulige former for halsbind op, også i mange forskellige farver. Med tiden blev disse bind smallere og længere, og halskluden blev til et slips. Efter revolutionerne på 1800-tallet begyndte en mere enkel og diskret mode at blomstre.
De engelske klub- og skoleslips er nære slægtninge til nutidens slips. Oxford Universitet bestilte i 1880 sine første klubslips. Snart efter gjorde andre klubber og skoler rundt om i England det samme. Det mønstrede slips blev dog først opfundet omkring år 1990 i den nordøstengelske by Macclesfield. I 1920'erne blev prins Edward af Storbrittanien et modeikon. Han foretrak en afslappet påklædning med bløde skjortekraver og ikke alt for hårdt bundne slips. Slipsets popularitet voksede hurtigt og den voksende britiske middelklasse begyndte at tage slipset til sig som et tegn på fremgang.
I 1924 fik det nuværende slips sit utseende da Jesse Langsdorf i New York patenterede den metode, som de fleste slips i dag produceres efter – også her på Tieroom. Det var også i tiden herefter, at der opstod forskellige måder at binde sit slips på. Efter Anden Verdenskrig blev det populært med farverige slips med fantasifulde mønstre. Slipset skulle afspejle ejermandens identitet.
I 1950'erne forsvandt slipset delvist i takt med, at de mange ungdomskulturer opstod. Istedet blev t-shirts og læderjakker populære. Slipset fik en lille renæssance i 60'erne takket være the Beatles, men forsvandt igen da hippiekulturen bredte sig. I slutningen af 70'erne begyndte popikoner som Brian Ferry og David Bowie at gå med slips, og i 80'erne fik slipset for alvor et comeback.
I 90'erne var slipset udbredt og blev endda et krav på mange arbejdspladser, men som IT-boomet voksede sig større mistede slipset noget af sin status i begyndelsen af årtusindeskiftet. De seneste år har slipset fået et mindre comeback, og i dag anvendes slipset af de unge og trendige. Forskellen i dag er, at man har taget slipset til sig på et mere afslappet sæt, og man kan bruge det i alle mulige situationer.