Hvornår begyndte mænd at gå med slips?

Historien om slips er en af de mest interessante i historien om herremode og -beklædning. Det virker også, som om slips har eksisteret i al evighed. Men det er selvfølgelig ikke sandt. Man ser næppe romerske eller græske statuer af kejsere og krigere med slips!

Nej, slipsets historie er lidt nyere end som så.

Eller er den?

Hvornår begyndte mænd egentlig at gå med slips?

En ældgammel accessory

Slips, som vi kender dem, går måske ikke mere end tusind år tilbage, men det gør halstørklæder til gengæld. Og de kan bestemt betragtes som forløberne for slips. Allerede i det tredje århundrede f.v.t. viklede krigere stof om halsen. Disse klude kunne ikke kun bruges til at tørre sved af panden i kampens hede, men også til at rense eller stoppe sår og holde halsen varm.

I deres bog »The 85 Ways To Tie a Tie« skriver Thomas Fink og Yong Mao, at knyttede halsklude blev brugt i det gamle Kina. Faktisk viser mange af de berømte terrakottakrigere i naturlig størrelse, der er begravet sammen med kejser Quin Shih-huang-di, tydeligt, at de bærer klude om halsen. De ligner næsten løstsiddende halsedisser.

Næsten det samme gælder Trajanssøjlen, som blev rejst i 113 e.Kr. af den romerske kejser Traianus, og som forestiller romerske soldater med stofhalstørklæder. De blev kaldt 'focalium', af det latinske ord 'fauces' eller hals.

Men det var mange århundreder senere, at de første mænd bar kravatlignende tilbehør, der blev betragtet som de første slips. Mændene var lejesoldater fra Kroatien, og ikke overraskende er der også en fransk forbindelse.

Kroater og kravater

Året var 1636, og Frankrig blev regeret af kong Ludvig XIII. Trediveårskrigen rasede stadig mod England, og kongen besluttede at hyre kroatiske lejesoldater til at kæmpe på sine vegne. Disse udenlandske kavalerister holdt deres jakker fast med farverige stykker stof bundet i nakken. Kong Ludvig XIII elskede den behagelige og stilfulde påklædning. Han var træt af de travle og flæsede kraver, der blev båret ved det franske hof på det tidspunkt, og som kunne være ubehagelige og generende.

Han kaldte den kroatiske halsklud for 'cravate', en afledning af det franske ord for kroatisk eller 'croate'. Han var landets konge, så denne nye mode vandt hurtigt indpas og krydsede snart kanalen til England. Charles II forelskede sig straks i cravaterne. Stilen varierede fra meget enkel til detaljeret, men alle var typisk et langt stykke stof, der blev båret rundt om halsen og bundet foran. De var ofte lavet af finere stoffer som silke eller indviklede blonder.

I 1820 bar kong George IV af Storbritannien det, der blev kaldt en »Stock«. Den var ret enkel i sin konstruktion, idet den blev foldet i form og viklet rundt om halsen. Til sidst blev den sat fast bagpå for at holde den på plads.

Den berømte engelske dandy fra det 19. århundrede, George Bryan Brummell, som fik kælenavnet Beau Brummell, brugte en kravat som en del af sin påklædning næsten hver dag. Andre fashionable mænd i London fulgte trop, og snart var der en række bøger og pamfletter, der instruerede mænd i de mange måder, de kunne binde deres kravat på!

Det moderne slips

Cravats fortsatte med at være mode for mænd langt op i det 19. århundrede. Det moderne slips havde endnu ikke gjort sit indtog. Det ændrede sig med den victorianske æra. Herremoden ændrede sig og blev mindre kræsen og mere skræddersyet. Jakker og kraver skrumpede, og derfor blev halstørklæderne for store til dem.

Så mændene begyndte at bære deres ene stykke stof på hver side af kraven i stedet for ned ad brystet. Alligevel havde disse slips fra det 19.^.århundrede en tendens til at være »slappe« og ligne store butterflyer snarere end nutidens slips. Man behøver blot at se på fotografier af mænd som Abraham Lincoln og Oscar Wilde for at få en idé om de overdimensionerede butterflyer, der blev brugt i slutningen af 1800-tallet.

Det var dog først i 1926, at Jesse Langsdorf, en slipsemager fra New York, besluttede sig for at lave silkeslips, der var lavet af diagonalt formet stof, der var skåret med vævningen af stoffet på diagonalen. Dette var kendt som et »on the bias«-snit, som gjorde slipsene langt stivere og i stand til at holde formen. Meget hurtigt erobrede Langsdorf-slipset verden, og det er det slips, vi stadig kender og elsker i dag.

Da slips blev normen, var det den type knude, der blev brugt, som blev det helt store hit. En af disse knuder var den såkaldte »Four-in-Hand«-knude, som er ret nem at lave og en pålidelig knude. Endnu mere berømt er Windsor-knuden, som er opkaldt efter hertugen af Windsor, der opfandt den ikoniske knude i 1936.

Siden da har tendenserne inden for slips varieret mellem tykkere og tyndere, og fra meget enkle til detaljerede mønstre og design. Alligevel er slipset forblevet modstandsdygtigt og bruges af mænd over hele verden på alle årstider og til næsten enhver lejlighed.

Men når vi ser tilbage på slipsets historie, virker det utroligt at indse, at det slips, vi bruger i dag, ikke engang er hundrede år gammelt som design. Det kan vi takke Jesse Langsdorf for, for slet ikke at tale om de kroatiske lejesoldater.